Organist/kirkemusiker søges til Sunds Kirke
Stillingen som kirkemusiker med kerneområde som organist ved Sunds Kirke, Herning Nordre Provsti er ledig til besættelse i barselsvikariat den 15. august 2013 – 21. april 2014
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Vi tilbyder:
- en levende og aktiv menighed, med en god kirkegang
- et åbent og positivt samarbejde med vore præster og øvrige ansatte
- et menighedsråd, der er nærværende og aktive arbejdsgivere
Stillingens indhold:
- du skal varetage gudstjenester og kirkelige handlinger
- lede kirkens korarbejde
- spille ved konfirmandundervisning
- medvirke ved gudstjenester på plejehjem
- planlægge og afvikle kirkekoncerter og musikgudstjenester i samarbejde med menighedsråd og sognepræster
- medvirke ved øvrige sognearrangementer.
Vi forventer:
- at du er en dygtig og ambitiøs kirkemusiker
- at du lægger stor vægt på musikkens betydning for gudstjenesten
- at du er indstillet på faglig og geografisk fleksibilitet i storpastoratet Sunds/Simmelkær/Ilskov/Grove/Haderup/Feldborg.
I vikariatets forløb er Sunds Kirke lukket, og vore gudstjenester foregår i Sunds Kirkes Sognegård. Her benyttes flygel til alle kirkelige handlinger.
Løn iflg. overenskomster for organister ved folkekirken. Pt. 22.129,18 kr. pr. mdr. Der ydes rådighedstillæg til stillingen. Pt. 1.663,07 kr. pr. mdr.
Der er 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til:
Kontaktperson: Mona Marie Thalund. Tlf. 3023 3328, e-mail: thalund@webspeed.dk
Ansøgningsfrist: mandag den 15. juli kl. 14.00
Ansøgning sendes til kontaktperson: Mona Marie Thalund, Linåtoften 26A, 7451 Sunds, e-mail: thalund@webspeed.dk