Quantcast
Channel: Sunds Kirke
Viewing all articles
Browse latest Browse all 190

Ny sognepræst ansat

$
0
0

Så kom endelig den længe vented mail fra kirkeminister Marianne Jelved, der bekræfter ansættelsen af Sigrid Marcussen som ny sognepræst. Sigrid er samtidig ansat som stiftspræst for Medie og Kommunikation i Viborg Stift, hvilket betyder 50% sognepræst og 50% stiftspræst

Sigrid skriver om sig selv:

Mit navn er Sigrid Marcussen, jeg er gift med Ole og vi har sammen to drenge, Alex på 15 og Michael på 13 år. Jeg er oprindeligt uddannet oversætter og har også arbejdet som sådan i nogle år, inden jeg begyndte at læse teologi. Jeg tog fat på teologien, fordi det at blive præst var et stort ønske og en længe næret drøm for mig.

Siden jeg blev færdig som cand.theol. fra Århus Universitet i 2009, har jeg undervist i forskellige sammenhænge, bl.a. konfirmander og juniorkonfirmander. Jeg har i mange år været aktiv i menigheds¬rådet, hvor jeg bor, og kender derfor menighedsrådets arbejdsform særdeles godt. Det arbejde har samtidigt givet mig en tro på, at vi i kirken når længst, hvis alle arbejder sammen om et fælles mål om, at kirken skal være for alle i sognet. Alle er til enhver tid lige velkomne.

Jeg er glad og taknemmelig for og meget spændt på at skulle starte som sognepræst i Sunds sogn og jeg håber, at jeg vil kunne bidrage med en for alle nærværende og vedkom¬mende forkyndelse, så der skabes et naturligt udgangspunkt for at tage kirkens ord med os ud i verden omkring os. Jeg tror fuldt og fast på, at kirkens ord på den måde kan blive en større del af dagligdagen for os alle sammen.

Men kirken er jo meget andet, end blot det ord vi bærer med os. Det er også alle de gange, hvor vi mødes i anden sammenhæng, om det så er til aktiviteter i sognegården, samtaler og møder af enhver art, særlige gudstjenester uden for kirkens rum osv. Jeg glæder mig til at deltage i alle disse aktiviteter, hvoraf mange jo allerede findes i sognet, og til selv hen ad vejen at bidrage med nye tiltag.

Men mest af alt glæder jeg mig bare til at lære jer alle at kende og jeg ser virkelig frem til den dag, hvor jeg tager fat på arbejdet i kirken og i sognet. Jeg vil gøre mit bedste for, at det bliver til glæde og gavn for alle.

Med venlig hilsen

Sigrid Marcussen

image_pdfimage_print

Viewing all articles
Browse latest Browse all 190

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794