Den faste tradition – at Sunds Kirke flytter søndagens gudstjeneste fra kirken til byfestteltet – blev gentaget i år.
Der var omkring 100 Sundsboer, som deltog i gudstjeneste og det efterfølgende kaffe- og sildebord.
Organist Elsebeth Kvistgaard indledte gudstjenesten med, at spille Amazing Grace som præludium sammen med sin datter, Nadja, som spiller på euphonium.
Derefter var sognepræst Thomas Bank Møller, der holdt gudstjeneste, hvor også kirkens juniorkor medvirkede.
Efter en vellykket og god gudstjeneste var menighedsrådet vært ved en kop kirkekaffe, og i forlængelse af det var Sunds Idrætsforening vært ved et sild- og pålægsbord.
Også i denne sidste del af “gudstjenesten” deltog mange af de fremmødte.
![]() |
![]() |